Multipel sklerose (MS) og mobilitetsløsninger
Få mere at vide om løsninger til at støtte din bevægelighed.
En livsvarig rejse med mange forskellige veje
Multipel sclerose er en neurologisk sygdom, der påvirker hjernen, rygraden og/eller de optiske nerver. Hvis du eller en af dine nærmeste lever med sygdommen, har du muligvis allerede oplevet, hvor kompleks og uforudsigelig den kan være. Enhver oplevelse med MS er unik.
Læs videre for at få mere at vide om at leve med MS og hvordan de rette mobilitetsløsninger kan hjælpe der som lever med MS, med at holde sig aktive og sunde.
19 000
danskere har diagnosen sclerose lige nu
700
danskere får stillet diagnosen sclerose hvert år
2x
mere almindeligt forekommende blandt kvinder end mænd
20-40
år er den gennemsnitlige alder på tidspunktet for den indledende diagnose
Hvad forårsager multipel sclerose?
Symptomerne på MS opstår, når immunsystemet angriber centralnervesystemet og beskadiger en beskyttende skede, der består af myelin, som dækker nervecellerne. Myelinet spiller en vigtig rolle i ledningen af nervesignaler. Når MS beskadiger det, påvirker det centralnervesystemets evne til at kommunikere med og styre din krop.
Ingen ved helt præcist, hvad der udløser disse angreb, men miljømæssige eller genetiske faktorer kan spille en rolle.[1,2] Der findes forskning, der antyder, at MS kan opstå, når nogen med et bestemt sæt gener udsættes for de specifikke miljømæssige faktorer. Andre studier peger også på, at etnicitet og geografi potentielt er medvirkende til, hvem der udvikler MS.[1]
MS påvirker typiske yngre mennesker og især kvinder. Faktisk er den gennemsnitlige alder på diagnosetidspunktet blot 32 år,[1,2] og selvom der ikke findes nogen kur, kan mange symptomer behandles effektivt over længere tid – inklusive symptomer der påvirker bevægeligheden.
Multipel sclerose findes i tre primære former
Der findes mange sjældne og komplekse undertyper af MS, men sygdommen tager typisk en af tre former.[8] Hver type udvikler sig og skrider frem på forskellige måder og kan påvirke bevægeligheden med forskellige hastigheder.
Recidiverende-remitterende MS (RRMS)
De fleste, der lever med MS, diagnosticeres indledningsvis med denne type.[8] Med RRMS blusser nye eller eksisterende symptomer som regel op i kort tid efterfulgt af længere perioder uden symptomer. Du kan f.eks. opleve svækkelse af benmusklerne i et par dage, men efterfølgende have absolut ingen problemer med at gå i månedsvis eller årevis.
De fleste, der lever med MS, diagnosticeres indledningsvis med denne type.[8] Med RRMS blusser nye eller eksisterende symptomer som regel op i kort tid efterfulgt af længere perioder uden symptomer. Du kan f.eks. opleve svækkelse af benmusklerne i et par dage, men efterfølgende have absolut ingen problemer med at gå i månedsvis eller årevis.
Sekundær progressiv MS (SPMS)
Hvis din MS udvikler sig til SPMS, begynder du at opleve en langsom, kontinuerlig forværring af dine symptomer. SPMS kan omfatte "aktive" perioder med tilbagefald, der ikke går helt i sig selv, eller forbliver "inaktive" med symptomer der kontinuerligt forværres.[8]
Hvis din MS udvikler sig til SPMS, begynder du at opleve en langsom, kontinuerlig forværring af dine symptomer. SPMS kan omfatte "aktive" perioder med tilbagefald, der ikke går helt i sig selv, eller forbliver "inaktive" med symptomer der kontinuerligt forværres.[8]
Primær progressiv MS (PPMS)
PPMS udgør kun ca. 10 % af nye MS-diagnoser.[8] Hvis du har denne type, oplever du kontinuerlig symptomforværring fra begyndelsen. Det kan føles, som om benmusklerne bliver svagere og svagere med tiden eller andre symptomer, der kan forværres kontinuerligt uden remission.
PPMS udgør kun ca. 10 % af nye MS-diagnoser.[8] Hvis du har denne type, oplever du kontinuerlig symptomforværring fra begyndelsen. Det kan føles, som om benmusklerne bliver svagere og svagere med tiden eller andre symptomer, der kan forværres kontinuerligt uden remission.
Identificering af multipel sclerose kan være en kompleks proces
MS kan medføre mange livsforandrende symptomer, men det kan stadig være vanskeligt at identificere sygdommen. Der er ingen blodprøver, scanninger eller andre undersøgelser, der med sikkerhed kan identificere multipel sclerose. Sygdommens symptomer kan ofte komme og gå, skride langsomt frem eller ligne andre sygdommes symptomer.
Derfor kan det være en lang, usikker og frustrerende proces at få stillet en definitiv diagnose – og det omfatter typisk en masse prøver, neurologiske undersøgelser, scanninger og andre procedurer. For mange patienter kan det sågar tage flere år at få bekræftet, at de har MS![9]
For at kunne stille diagnosen med sikkerhed skal læger være i stand til at gøre følgende tre ting [10]:
Finde bevis på beskadigelse af to eller flere områder af centralnervesystemet.
Finde bevis på, at skaderne opstod på forskellige tidspunkter.
Udelukke alle andre sygdomme, der kan have de samme symptomer som MS.
Multipel sclerose påvirker folk på mange forskellige måder
MS kan påvirke din krop på mange forunderlige måder, lige fra dine muskler til dine sanser og din fordøjelse. Nogle patienter beskriver det som en sygdom med tusind ansigter, der er forskellige for hver person med MS.
Her er blot et udpluk af de mest almindelige symptomer, som folk med MS oplever – og hvordan de symptomer kan påvirke dagligdagen.[11,12]
Tidlige symptomer på MS
Symptomer på fremskreden MS
Tilpassede måder at behandle multipel sclerose og dens symptomer på
MS kan ganske vist ikke helbredes, men mange behandlingsmetoder gør det muligt at håndtere symptomerne og bremse sygdommens udvikling. MS er forskellig for alle, så de fleste behandlingsplaner er nøje tilpassede og kombinerer ofte elementer fra adskillige typer behandlinger eller hjælpetilgange [28]:
Sygdomsdæmpende medicin (også kaldet sygdomsmodificerende medicin) har til formål at behandle den underliggende immunrespons, der er årsagen til symptomerne på multipel sclerose. I dag findes der et udvalg af medicinske behandlingsforløb, der kan hjælpe med at behandle MS direkte og/eller bremse dens udvikling på forskellige måder.
Symptomatiske behandlinger såsom smertestillende medicin, fysioterapi eller symptombehandlingsteknikker, kan dæmpe de fysiske og mentale virkninger af sygdommen. Det kan omfatte behandlinger, der specifikt er fokuserede på depression, rystelser, problemer med vandladning og mange andre MS-relaterede udfordringer.
Mobilitetsrelateret støtte er af afgørende betydning for folk med symptomer såsom svækkede muskler og spasticitet. Folk der lever med MS, kan drage fordel af en række forskellige hjælpemidler til mobilitet, fra tilpassede indlægssåler til neuromoduleringsapparater til elkørestole m.m.
Ottobock tilbyder et bredt udvalg af løsninger, der kan hjælpe med at støtte din bevægelsesfrihed på hvert udviklingstrin af MS-udviklingen. Læs videre for at lære mere om vores omfattende og livsvarige tilgang til at støtte bevægeligheden for mennesker med neurologiske sygdomme.
I forbindelse med multipel sclerose er det meget vigtigt at støtte bevægeligheden
Selvom symptomerne på multipel sclerose, såsom smerte, spasticitet og svækkelse af muskler, kan påvirke bevægeligheden kraftigt, er der mange måder at håndtere disse udfordringer på over længere tid. Faktisk er mange af Ottobocks neuromobilitetsløsninger specifikt designet til at støtte og beskytte bevægeligheden hos personer med neurologiske sygdomme. Vores holistiske tilgang er fokuseret på at give mennesker mulighed for at holde sig aktive, mobile og styrkede på ethvert skridt af deres rejse med MS.
Kontakt os for at få mere at vide om multipel sclerose og bevægelighed
Har du spørgsmål, eller ønsker du at lære mere om Ottobocks mobilitetsløsninger til mennesker med multipel sclerose? Kontakt vores eksperter i dag.
De vil med glæde give dig flere oplysninger om vores produkter og sætte dig i forbindelse med vores globale netværk af behandlingscentre. Udfyld nedenstående formular, så kontakter et medlem af vores team dig om kort tid for at fortsætte samtalen.